topfoto DMC

DMC og HVU-rapporten

HVU-rapporten.

grafik

7-02-2010

Opfølgning i februar 2010.

Af Rolf Skovløkke.

Den længe ventede rapport om motorcykelulykker fra Haverikomissionen - også benævnt: HVU rapport nr. 6 om Motorcykelulykker - har medført både nogen presseomtale og en del kritik fra forskellig side.

Kritikken er især rettet imod den udvælgelse af uheld, der er medtaget i rapporten, og særligt imod at rapporten ikke er statistisk korrekt - dette forstået på den måde at de medtagne uheld dels er fra et afgrænset geografisk område, dels at det er Politiet, som har udvalgt uheldene til rapporten.

Udvælgelseskriterier har bl.a. været at man skulle være i stand til at lave interview med pårørende og eventuelt også den tilskadekomne, men det har altså givet en skævvridning på visse området i forhold til den "typiske MC-ist", hvilket er uheldigt, hvis man vil bruge rapportens anbefalinger umiddelbart.

Det "skæve" forhold har i al fald fået dele af dagspressen til at "falde i med begge ben" og dermed bliver det nok en større opgave end ventet at overvinde, hvis det skal lykkes at få rapportens væsentligste budskaber bredt ud til såvel MC-ister som bilister.

Siden rapportens offentliggørelse er der taget initiativer fra myndighedernes side til at komme videre. DMC er heldigvis kommet med i det arbejde, og deltog i møde med Vejdirektoratet i januar måned!

For det første har man taget initiativ til interview-analyse med MC-ister for at finde den rette kommunikationsform til de MC-ister, som myndighederne vil i kontakt med, dette på en måde som gør,at budskabet bliver forstået korrekt af modtagerne.

For det andet vil man fra myndighedernes side gennemgå de motorcykelruter, som er tilgængelige på internettet og så vidt det er muligt også ændre/fjerne farlige udforminger af vej elleromgivelser således at skadesrisikoen for MC-ister bliver reduceret på disse vejstrækninger.

For det tredje har man et ønske om at flest muligt efteruddanner sig til at blive bedre til at håndtere motorcyklen i kritiske situationer - dette i erkendelse af at sådanne situationer opstår, men at de ikke nødvendigvis behøver blive fatale, hvis den rette teknik til håndtering af motorcyklen er bedre udbredt.

DMC deltager i ovennævnte områder i det omfang det er muligt, og har du noget at bidrage med i form af meninger, egne erfaringer og måske kontruktive forslag, så hører vi meget gerne fra dig.
Mail sendes til: skovloekke@dmc-org.dk

Endvidere deltager DMC i den nedsatte arbejdsgruppe, som skal lave en liste over hvilke efteruddannelseskurser, man fra myndighedernes side vil kunne anbefale for MC-isterne, hvis de vil vil forbedre de køretekniske færdigheder i kritiske situationer.

I startens af marts måned vil vi kunne bringe mere nyt omkring rapportens anbefalinger og de tiltag, som allerede er igangsat.

grafik

2-01-2010

DMC var med ved den officielle præsentation af Havarikommissionens længe ventede rapport om 41 alvorlige MC-uheld, og havde lejlighed til at stille spørgsmål der. HVU-rapporten kan du læse her:

HVU Motorcykelulykker

DMC har en del kommentarer til Havarikommisionens rapport nr. 6, 2009, om motorcykelulykker.

Af Rolf Skovløkke.

Mandag den 30. november 2009 blev den længe ventede rapport offentliggjort - og DMC var naturligvis med til præsentationen sammen med både pressen og andre aktører inden for færdselssikkerhed.Om det var klimatopmøde, eller andre begivenheder, som gjorde at rapporten næsten ikke blev omtalt i dagspressen, det skal vi ikke kunne sige. På den anden side, så rummer rapporten ikke noget,som erfarne motorcyklister mangler kendskab til, så måske var præsentationen ikke den store mediebegivenhed man gerne havde ønsket fra Havarikommissionens side.

Overordnet betragtning.

Havarikommissionens formand, Sven Krarup Nielsen fra Vejdirektoratet stod for fremlæggelsen. Det mest overraskende for nogle var, at man havde været så selektiv ved udvælgelse af de 41 uheld, som indgår i rapporten. Den meget selektive udvælgelse gør at rapporten ikke umiddelbart kan sammenholdes med de officielle uheldsstatistikker. Vi formoder at det skyldes ønsket om, at uheldene er udvalgt ud fra kriterier om at det for Kommissionen har været vigtigt, at analysere uheld, hvor det så vidt det har været muligt at interviewe de forulykkede, vidner og pårørende, og kunne sammenholde disse beretninger med de øvrige indberetninger man har fået fra politi og redningsfolk.
Den skæve fordeling af uheld i forhold til indberetningerne til de officielle statistikker gør, at rapporten ikke entydigt danner et korrekt billede af motorcykeluheld i forhold til befolkningen, men udelukkende kan bruges til at rette blikket imod nogle focusområder, som alle trafikanter kan have gavn af at få ind i bevidstheden. Den negative del af udvælgelsen vender vi tilbage til.

Gennemgående uheldstyper.

I 31 af de 41 analyserede uheld var 4 typer uheld et kendetegn. Det drejer sig om: motorcyklist forulykker i en kurve, overhalende motorcyklist kolliderer med venstresvingende bil, motorcyklist kolliderer med modkørende venstresvingende bilist og ligeudkørende motorcyklist kolliderer med bilist fra sidevej.
De sidste 10 uheld ligger uden for de 4 kategorier, og involverer bl.a. nogle uheld hvor bilist med trailer indgår, og som sådan er interessante set i relation til hvilke risici andre trafiklanter unødigt kan udsætte motorcyklister for.

Tidligere statistik.

For få år tilbage kunne man generelt opdele motorcykeluheld i 3 næsten lige store grupper. Omkring 1/3 skyldtes eneuheld, omkring 1/3 skyldtes krydsningsuheld og endelig omkring 1/3 skyldtes andre årsager - herunder spiritus, stjålne motorcykler hvor køreren ikke kendte køretøjet, påkørsler bagfra o.s.v.
Sammenholdes det med rapporten, så viser tidligere års generelle statistikker at henved 2/3-dele af motorcykeluheldene med både dræbte og tilskadekomne ligger inden for 4 uheldskategorier, som udgør omkring 75% af de uheld, som rapporten omhandler.
Så selv om rapporten ikke helt stemmer overens med den officielle statistik med hensyn til uheldstyper, så kan vi godt bruge den til at vurdere de anbefalinger, der bliver fremsat til at ændre på motorcyklisternes for høje andel af trafikdræbte i forhold til trafikmængden.

Lovløshed?

En overraskende oplysning i rapporten er, at i 7 ud af de 41 uheld havde motorcyklisten ikke kørekort til MC. Det svarer - lidt i overført betydning - til at omkring 17% af motorcyklisterne på de danske veje ikke har kørekort til MC; den andel af personer uden gyldigt kørekort passer ikke helt med hvad vi er bekendt med, og vi tror da heller ikke at politiet kan fremvise tilsvarende tal for andel af folk uden gyldigt kørekort - så vort bedste bud er, at nogle af de udvalgte uheld giver en overrepræsentation af folk uden kørekort og således ikke afspejler det samlede motorcykelsegment i befolkningen.
Lidt tilsvarende findes det i rapporten at 11 af de 41 motorcyklister havde en tidligere overtrædelse af Færdselsloven eller anden lov, hvorimod det kun drejede sig om 1 af de 30 modparter. Hvis man misfortolker disse tal kan man nemt få den tanke, at over ¼ af motorcyklisterne er kriminelle i en eller anden form, og her kunne man godt have skelnet imellem hvilke typer love det drejede sig om. Færdselsloven er en sag - og det er da også spurgt specifikt ind til - men der er da himmelvid forskel på om man har en dom i "bagagen" for en tidligere hastighedsoverskridelse, en dom fra fogedretten p.g.a. ubetalt gæld, eller om det er helt ovre i decideret kriminalitet såsom narko, berigelse eller vold, som i bund og grund ikke har noget at gøre med trafik i bred forstand.
Med andre ord, så kan en forkert opfattelse af rapportens datagrundlag danne baggrund for en total misforståelse for hvilke motorcyklister, der kører på de danske veje. Set i lyset af eventuelle sociologiske betragtninger kan man godt forestille sig at visse typer personer, som overtræder flere dele af lovgivningen heller ikke kan indordne sig under nogle af Færdselslovens regler - de kan jo måske diagnostiseres som "mere risikovillige" på flere områder end blot i trafikken - men det berettiger ikke til at motorcyklister generelt er mere "kriminelle" end deres modparter og det forekommer at være et udtryk for den selektive udvælgelse af uheld, som omtalt tidligere.

Rapportens anbefalinger.

Rapporten omfatter nogle tiltag, både over for vejenes indretning, øvrige trafikanter og motorcyklisterne generelt. Det er for så vidt postivt nok at man fra Havarikommisionen har fået øjnene op for at andre trafikanter også har betydning for motorcyklisternes sikkerhed, men man kan frygte at der bliver focuseret for entydigt på øget politikontrol, skærpede sanktioner, kampagner og andet, der ikke kræver en størreindsats fra myndighedernes side. I modsatte grøft findes de direkte brugerbetalte tiltag såsom større synlighed, køretekniske kurser og personligt sikkerhedsudstyr. Dermed ikke være sagt, at det ikke er fornuftigt at klæde sig på til motorcykelkørsel, eller at forbedre sine tekniske færdigheder på den 2-hjulede - det må blot ikke blive noget lovbestemt, som fjerner focus fra de andre forhold, som har betydning for motorcyklisternes sikkerhed.

I den kommende tid vil DMC komme med flere kommentarer og betragtninger omkring rapporten og dens anbefalinger - følg med her, eller i DMC-bladet, der udsendes med posten til alle DMC’s medlemmer.