Pressemeddelelse Bilister og motorcyklister skal se mere til hinanden Hold bedre øje med hinanden i trafikken og tag mere hensyn. Sådan lyder opfordringen til motorcyklister og bilister i en ny kampagne, der skal nedbringe antallet afmotorcykeluheld i trafikken
De seks regionale færdselssikkerheds udvalg i Danmark står bag kampagnen, der byggerpå Havarikommissionens undersøgelseaf ulykker blandt motorcyklister fra 2009. Konklusionen var dengang, at tre af de fire typiske ulykker sker i mødet mellem biler og motorcyklister.Et gennemgående træk ved disse ulykker er, at motorcyklisterne bliver overset af bilisterne.
"Hvis vi skal nedbringe antallet af disse ulykker,så kræver det at vi får begge parter med og øger opmærksomheden både hos bilister og motorcyklister," siger Jens Kjærgaard, som er talsmand for deregionale Færdselssikkerhedsudvalg.
Under titlen "Se hinanden" vil kampagnen blandtandet gerne have personlige historier frem om farlige møder med biler. På hjemmesiden www.sehinanden.dkkan motorcyklisterne og bilisterne gå ind og registrere de steder, hvor de har oplevet farlige situationer.F.eks. hvor de har oplevet at det nær harværet ved at gå galt, eller hvor de har været ude for et egentligt uheld.
Samtidig er Politiets registrerede ulykker med motorcyklister ogsåvist på kortet - de registrerede og de oplevede ulykker vises på kortet med to forskellige ikoner.
Hensigten med kortet over ulykker er at skabeopmærksomhed omkring de steder, der er særligt farlige for motorcyklister og at give motorcyklister et praktisk værktøj ved planlægning af egenkørsel.
"Samtidig ved vi, at motorcyklisterne har et megetaktivt netværk og de har et ønske om at dele deres historier og erfaringer med hinanden. Det understøtter vi med hjemmesiden." siger projektlederMarlene Rishøj Kjær.
Hjemmesiden bliver fra den 29. september udvidet med en widget, dvs. en lille udgave af enhjemmeside som kan integrerespå andre hjemmesider og lede brugerne ind på den originale hjemmeside. På den måde kan motorcykelklubber og kommuner integrere kortet på egenhjemmeside.
Kampagnen er finansieret af puljemidler fratrafikaftalen "En grøn transportpolitik" til de regionale færdselssikkerhedsudvalg. 
Yderligere oplysninger Projektleder Marlene Rishøj Kjær, tlf.: 7244 3463 email mari@vd.dk Formand for SyddanmarksFærdselssikkerhedsudvalg, Jens Kjærgaard, tlf: 7244 2760, email jek@vd.dk Læs mere om kampagnen på www.sehinanden.dk
Læs HVU-rapporten "Motorcykelulykker, rapport nr. 6, 2009" her http://www.hvu.dk/motorcykler.asp 
|